For meget hjemmearbejde kan skade den sociale sammenhængskraft på arbejdspladsen
Trivsel i fokus
Fordelene ved hjemmearbejde kan blive en hæmsko
De fleste medarbejdere føler sig mere effektive, når de arbejder hjemmefra. Men der er en bagside. Hjemmekontoret kan hurtigt blive en flugt fra arbejdspladsen, hvis ikke vi gentænker det fysiske kontor.
Vi har talt med organisationsanalytiker Eva Bjerrum fra Alexandra Instituttet om lederens rolle i at skabe en attraktiv arbejdsplads, der kan konkurrere med hjemmearbejde. Eva Bjerrum har, i sit arbejde med organisationskultur i større virksomheder, gentagne gange hørt fra medarbejdere, at de føler sig mere effektive hjemme. De oplever arbejdsro og ser sig selv som mindre produktive, når de arbejder på det fysiske kontor. Men en tom arbejdsplads mister hurtigt sin tiltrækningskraft.
Den sociale dynamik forsvinder
Det kan være svært at konkurrere mod fleksibiliteten og den ikke-eksisterende transporttid ved hjemmearbejde. Men Eva Bjerrum ser en tendens til, at nogle medarbejdere forlader arbejdspladser kort tid efter ansættelse, fordi kontorerne mangler liv. Manglende social interaktion og faglig sparring kan føre til ensomhed og dårlig trivsel, og dermed større udskiftning af medarbejderne.
Coronaepidemien ændrede vores arbejdsvaner for altid. Hjemmearbejde blev normen, og mange virksomheder kæmper nu med at genoplive deres kontorer og etablere en stærkere tilknytning til arbejdspladsen. En vigtig indsats er at skabe en kultur og et fysisk miljø, der gør det attraktivt at møde op.
Arbejdspladserne mangler "liv"
Eva Bjerrum fremhæver, at mange medarbejdere i danske virksomheder er gået fra at være fælleskabsorienterede til individorienterede, og at det smitter:
"Når du foretrækker hjemmearbejde, får du mere fleksibilitet og undgår transport, hvilket kan passe især medarbejdere med børn godt. Vi ser dog en selvforstærkende effekt, når først en håndfuld medarbejdere begynder at foretrække at arbejde hjemmefra. Det smitter af på de andre kollegaer, fællesskabet bliver ikke prioriteret, og det kan skabe både ensomhed og manglende faglig sparring, så vel som manglende social stimulering."
Eva mener, at der skal sættes mere fokus på fællesskabet - både for den enkeltes trivsel og virksomhedens succes:
"Der er i og for sig intet galt i at tænke på egne behov, og hjemmearbejde giver en god fleksibilitet, men når organisationer mangler en kultur, hvor alle bidrager til fællesskabet, så kan det mærkes negativt både på trivslen og kvaliteten af arbejdet"
Bedre udnyttede kvadratmeter kan gøre forskellen
Hjemmekontoret er kommet for at blive, men mange arbejdspladser sætter nu retningslinjer, for at begrænse omfanget af hjemmearbejde. Flere og flere virksomheder, organisationer og danske kommuner er begyndt at gentænke deres kvadratmeter, og det kan meget vel skyldes hyperfleksibiliteten. Det er dyrt at have ubrugte kontorer og ledige arbejdsstationer - både økonomisk og bæredygtighedsmæssigt - som følge af meget hjemmearbejde og medarbejdere, der er ude af huset.
Derfor vil vi, ifølge Eva Bjerrum, se en tendens til færre store domiciler, og i stedet have delepladser, delefaciliteter og kontorfællesskaber med andre virksomheder – en udvikling, der allerede er i gang. At kvadratmeterne udnyttes bedre, kan være en styrke for fællesskabet. Det skaber mulighed for dynamik, inspiration, small-talk og socialisering, så der ikke opstår ‘døde arbejdspladser’, hvor kontorrum og kontorpladser står ubrugte hen.
Indret arbejdspladsen i forskellige zoner
I fremtiden vil sociale arrangementer som fællesmorgenmad og fyraftens-komsammen om fredagen ikke være nok til at styrke fællesskabet. Eva Bjerrum opfordrer virksomheder til at tænke i andre baner - og her kommer indretningen af de fysiske faciliteter ind:
“Når virksomhederne arbejder på at styrke det faglige fællesskab og samarbejde på tværs af afdelinger og organisationen, så følger den stærke tilknytning og sociale sammenhængskraft med af sig selv."
Én ting er at tilbyde træningsfaciliteter og ladestander til elbil, noget andet er at skabe arbejdsrum, der er bedre end hjemmekontoret. Virksomheder kan derfor med fordel skabe områder dedikeret til fordybelse, møder, teams-møder og telefonsamtaler og på den måde skabe rum, der understøtter forskellige arbejdsprocesser. Udover de forskellige zoner, mener Eva, at det handler om at skabe et hjerterum, som for eksempel i køkkenområdet, som kan fungere som en slags café og som kan bidrage positivt til det sociale aspekt.
Lad kontoret være en del af dit brand
Der er ingen tvivl om, at en velindrettet arbejdsplads kan tiltrække og fastholde medarbejdere samt forstærke virksomhedens identitet overfor kunder og interessenter.
“Vi ser flere større virksomheder, der gør det til en oplevelse at komme på deres kontor. Vestas har en stor vindmøllevinge på deres kontor i Århus, og hos Arla har man på et tidspunkt kunnet få smagsprøver fra Karolines Køkken.” siger Eva Bjerrum.
Derfor bør virksomheder i fremtiden have langt mere fokus på at skabe de bedste fysiske rum, en god indretning og oplevelser, hvis sammenhængskraften og det faglige og sociale fællesskab skal styrkes på tværs af organisationen.
Eva Bjerrums tre afsluttende råd til at skabe den attraktive arbejdsplads
Skab liv på kontoret: Fysiske møder styrker sammenhængskraften. Færre kvadratmeter kan blive en fordel, hvis du samtidig skaber mere dynamiske og inspirerende miljøer.
Indret med hjerterum: Tænk i zoner. Skab områder til både fordybelse og social interaktion. Et køkken, der fungerer som café, kan være virksomhedens hjerterum.
Involver medarbejderne: Inkludér dine medarbejdere i indretningen af kontoret. Deres input er uvurderlige.
Læs også: Bliv inspireret af, hvordan Fieldly har gjort
Det fælles kontor er en vigtig del af vores employer branding. Den Malmø-baserede it-virksomhed Fieldly investerede stort i kontoret under pandemien. Her deler de deres erfaringer:
