Et godt kontor tiltrækker gode medarbejdere
Brug kontoret i din employer branding
I en tid med rift om de bedste medarbejdere har den fysiske arbejdsplads fået større betydning end nogensinde.
Selvom vi arbejder mere hjemme eller på farten end tidligere, har den fysiske arbejdsplads ikke mistet sin betydning. Tværtimod.
Kontoret bliver i stigende grad en endnu vigtigere del af virksomheders employer branding og vil være en direkte konkurrencefordel, når der i skarp konkurrence med andre virksomheder skal tiltrækkes nye dygtige medarbejdere. Vi har spurgt HR-chef i Wihlborgs, Annette Grandahl, om hvordan hun ser kontorets betydning i forhold til rekruttering.
"Der er kamp om de gode medarbejdere, og arbejdet for at gøre din virksomhed attraktiv i en kandidats øjne begynder allerede, når personen kommer til samtale og modtages første gang på den fysiske arbejdsplads. De virksomheder, der forstår at holde fokus på medarbejdernes ønsker og behov, har en fordel", siger hun.
De unge kræver mere af arbejdspladsen
Kontorets værdi som værktøj i rekrutteringen er særlig stor i forhold til at tiltrække yngre medarbejdere:
”De nye generationer kræver mere. Hvor det tidligere var sådan, at medarbejderen skulle tilpasse sig arbejdspladsen, er det i dag i højere grad virksomheden, der skal tilpasse sig medarbejderens ønsker.”
For de yngre medarbejdere vejer faktorer som økologisk frokostordning i kantinen, kaffe, fitnessmulighed, nem opladning af elbilen og virksomhedens egen ansvarlighed som indkøber og markedsaktør tungere, end virksomheder har oplevet før.
Kontoret hænger sammen med trivsel
”Alt hænger sammen i rekruttering og fastholdelse af gode medarbejdere. Som ejendomsselskab og partner i hverdagen ser vi det som vores opgave at hjælpe virksomheder med at løfte den udfordring ved at skabe kontorer, der understøtter trivsel, samarbejde og udvikling,” siger Annette Grandahl, HR-chef i Wihlborgs.
Fleksibilitet og lækre fællesområder
I dag efterspørger mange virksomheder lokaler, hvor de nemt kan skalere op og ned løbende. Samtidig vokser betydningen af velfungerende fællesarealer:
"Når medarbejderne arbejder mere hjemme, vil de gerne mødes af en god kantine og lækre møde- og fællesfaciliteter, når de tager ind på deres fysiske arbejdsplads", afslutter Annette.
Læs også: Det fælles kontor er en vigtig del af vores employer branding
Den Malmø-baserede it-virksomhed Fieldly investerede stort i kontoret under pandemien. Her deler de deres erfaringer.
Vi er din sparringspartner og rådgiver
Wihlborgs Danmark er en del af Wihlborgs Fastigheter, som er Øresundsregionens største ejendomsselskab. Den danske afdeling af Wihlborgs ejer og driver 60 ejendomme koncentreret i Storkøbenhavn.
Wihlborgs i Danmark er for fjerde år i træk certificeret "Great Place to Work", senest som nummer 10 på listen over Danmarks bedste arbejdspladser.