Kundecases Nyheder Job Kontakt Log ind

Overvejer du et kontorfællesskab?

Vi giver dig tre fordele

Er du iværksætter eller ejer af en lille virksomhed, kan det være en jungle at vælge det rigtige kontor.

Du skal finde et sted, der er let tilgængeligt, har den rette størrelse og til en pris, du kan betale. Hos Wihlborgs mærker vi en stigende efterspørgsel på kontorfællesskaber. Men hvad gør den type kontorer så attraktive, og hvordan finder du ud af, om et kontorfællesskab er det rigtige for din virksomhed?

Vi har bedt vores porteføljechef, Johan Tofte, om at gøre dig klogere på, hvilke fordele han ser ved kontorfællesskaber:

1. Del dine udgifter med andre

I et kontorfællesskab har du eget kontor, men deler alle øvrige faciliteter som køkken, mødelokaler og toiletter. Det giver naturligvis lavere omkostninger, da I er flere virksomheder om at dele dem.

Du betaler derfor kun for den plads, du har brug for, uden at du går på kompromis med faciliteter og services,”
fortæller Johan.

Med andre ord kan du i et kontorfælleskab opnå et større råderum i budgettet, end hvis du lejer et helt kontor til din virksomhed alene.

Har du derfor ikke ressourcer til at administrere dit eget kontor, kan et kontorfællesskab være en god løsning.

Portefølje Johan Tofte

2. Opbyg et større netværk

I kontorfællesskaber kan nye forretningsmuligheder gemme sig lige om hjørnet – bogstaveligt talt. Det kræver kun en tur til kaffemaskinen, før du kan støde på en potentiel kunde, samarbejdspartner eller investor.

I et kontorfællesskab er du omgivet af andre iværksættere og mindre virksomheder, så der er gode muligheder for sparring og sociale arrangementer på tværs af brancher.

Er du kun dig selv eller meget få ansatte, kan kontorfællesskabet derfor give din virksomhed et socialt element, hvor det bliver lettere at netværke og møde andre virksomheder.

Udover et større netværk og erfaringsudveksling, kan du også undersøge muligheden for at spare penge ved at dele andre services som fx bogholderi
”, siger Johan.

3. Få fleksibilitet, hvis dit pladsbehov ændrer sig

Den sidste fordel, som Johan vil fremhæve, handler om skalerbarheden for din virksomhed: ”I et kontorfællesskab kan du udvide eller reducere antallet af kontorer, men du beholder de samme basisfaciliteter. Det betyder, at du kan skalere op og ned afhængigt af dit pladsbehov og din virksomheds udvikling.

Den ejendom, hvor kontorfællesskabet er placeret, rummer ofte flere kontorer i forskellige størrelser, så du behøver måske ikke engang at skifte adresse, når du har brug for flere eller færre kvadratmeter.

I lejekontrakten er der for det meste taget højde for fleksibiliteten, da der er kort opsigelsesvarsel og vilkår, der gør det let at skalere op eller ned.

Hvordan finder du det rigtige kontorfællesskab?

Mangler du et kontor til din virksomhed i Storkøbenhavn, så tag fat i os for sparring og overblik over, hvor vi kan se dig og din virksomhed bo.

Rigtig mange af vores lejere bliver i vores ejendomme, når de skal flytte kontor, og derfor ved vi, hvor vigtigt det er at lande et sted, hvor det er trygt, nemt og personligt at bo.

Du er altid velkommen til at kontakte os eller ringe på 3961 6157.

Ledige lejemål

Ejendomsservice

Kontakt os