Wihlborgs vinder "Det grønne fyrtårn"
Vi er startet året godt ud med en fornem hæder.
En stor anerkendelse
Vi er stolte over at kunne meddele, at Wihlborgs har modtaget prisen "Det Grønne Fyrtårn". Prisen blev overrakt ved Realkredit Danmark og Byggesocietetets Nytårskur, hvor vores direktør Søren Holm og ESG-ansvarlige Mikkel Willard modtog den fornemme hæder på vegne af Wihlborgs.
"Det Grønne Fyrtårn" hædrer personer, virksomheder eller organisationer, der gør en afgørende forskel inden for bæredygtig renovering af ejendomme. Prisen har til formål at inspirere ejendomsbranchen til at fokusere på renovering af eksisterende bygninger for at reducere klimaaftrykket. I indstillingen står der bl.a.:
“Gives for at have udviklet en bæredygtig forretningsmodel til at renovere og transformere eksisterende erhvervsejendomme med fokus på lavt energiforbrug, udvikling og trivsel”
Et skulderklap til hele Wihlborgs
Wihlborgs har gennem flere år arbejdet målrettet med bæredygtighed i ejendomsporteføljen. Vores fokus på miljøvenlige løsninger og energirenoveringer har gjort os til en markant aktør i den grønne omstilling i ejendomsbranchen.
Prisen er ikke kun et symbol på vores resultater, men også en anerkendelse af alle vores kollegaer, der arbejder målrettet på at gøre vores bygninger grønnere hver eneste dag. Uanset om det handler om at finde de rigtige løsninger, samarbejde med de rigtige samarbejdspartnere eller implementere små daglige tiltag - så er denne pris et fælles resultat.
Vil du læse mere om prisen?
Fik du læst denne?
Wihlborgs har indgået et nyt samarbejde, der skal være med til at fremme bæredygtige transportformer.