Kundecases Nyheder Job Kontakt Log ind

Wihlborgs er hoppet med på Region H og Dotts nye delecykel

Wihlborgs har indgået et samarbejde med Region H og Dott om en ny delecykel ordning.

Letbanen er omdrejningspunktet

I fremtiden bliver det muligt at tage en delecykel, når du skal til og fra Wihlborgs' ejendomme, som ligger i nærheden af den kommende letbane. Ordningen kommer til at gøre det væsentligt nemmere at kombinere delecykler med offentlig transport.

Projektet bag Dott-delecyklerne er skabt i samarbejde med de ni kommuner, der løber langs Ring 3, hvor letbanen kommer til at køre i 2025 og cyklerne er derfor placeret strategisk, så flest muligt kan få glæde af dem. Det er derfor muligt at tage en delecykel på tværs af de ni kommuner og til København. Der er 1.800 Dott-delecykler på el, som kan hentes og afleveres rundt omkring i de ni kommuner. Først var der 160 hubs/afleveringssteder, men på baggrund aftalen med Wihlborgs og en række andre virksomheder, så er der nu 220 hubs/afleveringssteder.

Aflever og hent cykler på Wihlborgs' ejendomme

Wihlborgs stiller matrikelarealer til rådighed for Dotts cykelhubs, hvilket giver medarbejdere og besøgende enkel adgang til delecykler direkte fra ejendommene. Cyklerne kan lejes via Dotts app, som viser placeringen af cyklerne samt de markerede hub-områder. Brugerne kan frit cykle i hele hovedstadsområdet, og det er kun muligt at starte og afslutte ture i udpegede hub-zoner.

På nuværende tidspunkt er der etableret hubs på følgende ejendomme:

Ellekær 6, Ellekær 9, Smedeholm 10, Kvarteret Hørkær, Banemarksvej 50, H.J. Holstvej 3-5 og Midtager 33.
Inden længe får Meterbuen 37 og Mileparken 22 også et hub.

En grøn transportform til vores lejere

Wihlborgs' ESG-ansvarlige, Mikkel Willard, fortæller følgende om det nye samarbejde:

"Vi er stolte af at være en del af det største projekt af sin slags, hvor så mange kommuner er gået sammen om delecykler – og vi er glade for at kunne stille arealer til rådighed til cyklerne på vores ejendomme. Vi ser det som et skridt i retning mod en grønnere fremtid, hvor vi kan være med til at fremme bæredygtige transportformer"

Wihlborgskickoff 200

Delemobilitet i Forstæderne

Projektet er døbt Delemobilitet i Forstæderne og er finansieret af Region Hovedstaden og koordineret i tæt samarbejde med Gate 21. I løbet af en toårig periode vil 1.800 delecykler fra Dott være tilgængelige på mere end 220 lokationer i kommunerne, så brugerne nemt kan pendle på tværs af kommunegrænser. Projektet er skabt med det formål at løse de udfordringer, der opstår i forbindelse med at kombinere cykel og kollektiv transport, særligt i områder, hvor den offentlige transport ikke dækker hele rejsen.

Hvis du vil vide mere om projektet kan du læse mere på Region Hovedstadens hjemmeside:

Kom i gang med det samme

Det er nemt at komme i gang med at bruge Dotts delecykler:

1. Man downloader Dott-app’en og tilmelder sig.

2. På app’en kan cyklernes placering findes. Det er også her, man låser cyklen op og betaler.

3. Man kan vælge enten at betale for en enkelt tur eller oprette den type abonnement, der passer bedst til ens behov.

Udklip (1)

Fik du læst denne?

Wihlborgs og Velliv har indledt et nyt naturgenopretnings-projekt på Lautrupvang i Ballerup.

Ledige lejemål

Ejendomsservice

Kontakt os