Kundecases Nyheder Job Kontakt Log ind

Klædt på til at fremme bæredygtighed

Vi er stolte over at kunne fortælle, at vores kollega og energirådgiver Johanne Simonsen nu kan kalde sig konsulent i DGBN-drift. Johanne har gennemført uddannelsen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

Johanne gennemfører DGNB Drift uddannelse

Uddannelsen er et vigtigt skridt for både Johanne og Wihlborgs, idet vi lægger stor vægt på udvikling af vores medarbejderes kompetencer – særligt inden for bæredygtighed, som er et centralt fokusområde for os.

DGNB Drift er en certificering målrettet eksisterende ejendomme, hvor der fokuseres på at reducere CO2-aftrykket, optimere el- og varmeforbruget samt forbedre indeklimaet i eksisterende bygninger. På uddannelsen har Johanne gennemgået certificeringstypens ni kriterier og de tilhørende krav, herunder dokumentation og praktiske eksempler. Derudover har hun arbejdet med CAR-værktøjet, som bruges aktivt til at styre mod en CO2-neutral drift.

Uddannelsen er særlig relevant for Wihlborgs' medarbejdere da den giver os et stærkere fundament til at forfølge vores mål om at certificere vores ejendomme efter denne bæredygtighedsstandard.

En milepæl i vores arbejde mod bæredygtighed

Johanne fortæller selv følgende om uddannelsen:

"Min deltagelse på konsulentuddannelsen i DGNB Drift har givet mig viden om, hvordan PDCA-metoden bidrager til mere effektive processer og fremmer en bæredygtig udvikling i bygningsdriften. Derudover understreger uddannelsen betydningen af åbenhed, transparens og videndeling for at sikre en vellykket implementering af DGNB drift i branchen"

Johannes Small

Hvorfor gå efter DGNB Drift certificering?

DGNB-certificeringen er baseret på en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed, som omfatter miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter. Certificeringen hjælper virksomheder med at reducere deres CO2-aftryk, minimere ressourceforbruget og optimere driften af bygninger.

Med sin nye viden og færdigheder står Johanne nu klar til at tage et aktivt ansvar i denne proces. Hun vil i samarbejde med sine dygtige kollegaer være med til at sikre, at vi fortsætter med at løfte vores bæredygtighedsindsats til næste niveau.

Vi ser frem til at følge Johanne og vores ESG-teams arbejde med stor spænding. Vi er overbeviste om, at deres indsats vil have en positiv indflydelse på vores arbejde med at få certificeret vores ejendomme.

Fik du læst denne?

Hør Wihlborgs' porteføljechef, Johan Tofte, og vicedirektør hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Frederik Waitz Søborg, og deres tanker om hvordan vi sætter renovering og genanvendelse i højsædet i den danske byggebranche.

Ledige lejemål

Ejendomsservice

Kontakt os