Multibrugerhus totalrenoveres med ideel beliggenhed
I mødet med os bliver ambitioner til virkelighed

701-4.323 m²

DKK 1.050-1.150

394 DKK pr. m² pr. år

Energimærke C
Skal din virksomhed flytte ind?
Ejendommen er centralt beliggende i Herlevs industrikvarter og står nu næsten færdigrenoveret.
Ejendommen er blevet forvandlet til et moderne multibrugerhus med fleksible kontorløsninger og inspirerende fællesfaciliteter. Ved ankomsten til Vasekær 12 i Herlev bliver du mødt af et moderne og åbent indgangsparti. Den japanske have i atriumgården har været inspiration for hele husets indretning, hvor fællesarealer og kantine er præget af harmoniske linjer, naturlige materialer og en rolig atmosfære.
Ejendommen har en ideel placering tæt på motorvejsnettet med både Ring 3 og Ring 4. Der er gode busforbindelser og kun 1 km til Herlev Station og Big Shopping. I 2025 bliver transportmulighederne endnu bedre, når den nye Letbane står færdig med et stop blot 800 meter fra ejendommen. Der er fri parkering på ejendommen for både lejere og gæster.
Vi har flere ledige lejemål i størrelser fra 701-4.323 m² fordelt på fire etager. I stueetagen har I adgang til husets fællesfaciliteter såsom kantine, mødelokaler, loungeområde og den smukke atriumgård.
Lejemålene nyistandsættes i en moderne stil med rå lofter, trægulve og glasvægge, der lader lyset strømme ind og skaber et lyst og inspirerende arbejdsmiljø. I midten af ejendommen ligger atriumgården – et grønt, åbent rum, hvor I kan nyde frokosten under åben himmel eller holde uformelle møder i rolige omgivelser.
