Wihlborgs sælger boligbyggeretter
Wihlborgs sælger grunden på Vasekær 7 og den dertilhørende boligbyggeret.
Wihlborgs vil fremme blandede byområder
Wihlborgs har solgt boligbyggeretten på Vasekær 7, som ligger i Hørkær kvarteret i Herlev. Boligbyggeretten omfatter 18.500 kvadratmeter BTA og blev solgt for 72,5 millioner kroner til et konsortium bestående af Nordkranen og Catella.
Salget markerer det første frasalg af en boligbyggeret op mod en af vores erhvervsejendommene, som har været i Wihlborgs ejerskab siden 2007. Den godkendte lokalplan fra 2021 banede vejen for boliger, og Wihlborgs' vision er, at disse nye boliger vil bidrage til en mere levende og varieret bydel.
Med sin placering tæt ved motorvejsnettet og Herlev station er kvarteret omkring Hørkær et attraktivt bolig- og erhvervsområde, som har et stort potentiale. Salget er en del af en større strategi for at skabe mere dynamik i området ved at kombinere bolig og erhverv.
Udvikling af en moderne bydel
Wihlborgs adm. direktør, Søren Holm, fortæller følgende:
"Flere steder arbejder vi på at skabe attraktive og blandede byområder, hvor boliger og erhverv går hånd i hånd. Salget af Vasekær 7 er det første i en række boligbyggeretter, som ligger tæt på vores erhvervsejendomme. Når projektet er færdigt, vil det bidrage til en positiv udvikling af Hørkær kvarteret, som er et vigtigt erhvervsområde for os. Vi ser frem til at følge områdets transformation og fortsætte vores engagement i at udvikle fremtidens bydele."
Læs hele nyheden
Fik du læst denne?
Wihlborgs og Velliv har indledt et nyt naturgenopretnings-projekt på Lautrupvang i Ballerup.