Wihlborgs lejer 12.000 kvm ud til Bygningsstyrelsen

Kundecases Nyheder Job Kontakt Log ind

Ny lejer på vej til Ejby Industrivej

Wihlborgs har underskrevet en lejeaftale med Bygningsstyrelsen om 12.000 kvadratmeter på Ejby Industrivej 41 på Københavns Vestegn. Lokalerne skal benyttes af Rigspolitiet, og aftalen træder i kraft den 1. januar 2023.

Ejendommen på Ejby Industrivej i Glostrup er på i alt 50.000 kvm og har siden 2021, da Danske Bank forlod lokalerne, været drevet som et lovende udviklingsprojekt. Nu overtager Rigspolitiet en del af lokalerne på en treårig lejekontrakt.

En ejendom med et enormt potentiale

Ejendommen er tæt placeret på ringvejene og med let adgang til motorvejsnettet. Infrastrukturen omkring ejendommen bliver forbedret yderligere i 2025, når den nye letbane åbner, hvor der kommer et letbanestop lige bagved ejendommen. Alt dette sammen med de gode byggeretsmuligheder betyder, at udviklingspotentialet for ejendommen er rigtigt godt.

"Det er glædeligt, at vi har fået Rigspolitiet ind på vores ejendom på Ejby Industrivej, og at vi samtidig udvider vores samarbejde med den danske stat. Aftalen med Bygningsstyrelsen betyder, at vi har tid og ro til at finde den bedste løsning for ejendommen, som har et kæmpe udviklingspotentiale"

Søren Kempf Holm, Adm. Direktør for Wihlborgs A/S.

Læs hele pressemeddelelsen her

Du kan læse den fulde pressemeddelelse her

Vil du vide mere?

Du kan også læse nyheden på vores svenske kollegaers hjemmeside

Ledige lejemål

Ejendomsservice

Kontakt os