Vi har gjort det igen!
Vi er endnu en gang et Great Place to Work
Vi er nummer 15 på listen over Danmarks bedste arbejdspladser
Vi er for femte år i træk kommet på Great Place to Works liste over Danmarks bedste arbejdspladser. Det er en flot anerkendelse af vores arbejdsplads, og vi er utroligt stolte af placeringen og ikke mindst alle vores kollegaer, som gør denne certificering mulig.
Sammen skaber vi en god arbejdsplads
Vi har hos Wihlborgs valgt at arbejde med Great Place to Work undersøgelsen, da den giver mulighed for at måle og sammenligne vores indsatser, og det er vigtigt, når vi fortsat bestræber os på at være den bedst mulige arbejdsplads for vores medarbejdere.
For os er det vigtigt, at alle medarbejdere er glade for at gå på arbejde. Derfor er vores dagligdag og arbejde i organisationen baseret på ærlighed, fællesskab, viden og handlekraft, hvilket vi blandt andet fokuserer på gennem vores arbejde med Great Place to Work.
Hvad betyder certificeringen?
Før en virksomhed kan modtage certificeringen, bliver arbejdspladsen vurderet. Great Place to Work har udarbejdet en medarbejderundersøgelse samt en 'culture brief', som er en gennemgående beskrivelse af arbejdspladsen og kulturen, baseret på en gennemarbejdet definition af, hvad der gør en arbejdsplads god. Gennem forskning og erfaring arbejder Great Place to Work kontinuerligt med at skabe bedre arbejdspladser – set både fra medarbejdernes perspektiv, men også ledelsens.
Vi vil fortsat være blandt de bedste
Vi fortsætter vores arbejde med at skabe en god arbejdsplads og styrke kulturen i Wihlborgs. Vi vil blive ved med at udvikle os, så vores medarbejdere fortsat kan sige og føle, at de arbejder hos en af Danmarks bedste arbejdspladser.
Vil du vide mere om Wihlborgs?
Kunne du tænke dig at vide mere om vores kultur, og hvordan det er at arbejde hos Wihlborgs? Så kan du læse mere her.