Spar på energien

Kundecases Nyheder Job Kontakt Log ind

Sammen kan vi gøre en forskel

Set i lyset af de kraftig stigende energipriser, har vi i Wihlborgs valgt at tage nogle aktive tiltag, der både skal gavne kontormiljøerne på vores ejendomme, og være med til at sænke energiforbruget. Vi arbejder hele tiden på at gøre driften af vores erhvervsejendomme mere bæredygtig, men vi har også brug for at I som lejere hos Wihlborgs, vil være med til at deltage i en fælles indsats for, at skabe den størst mulige effekt.

Vi sænker temperaturen en lille smule

I rød tråd med regeringens anbefalinger og andre store danske virksomheder, har vi besluttet at sænke temperaturen til 19 grader på alle vores ejendomme. Temperaturen vil blive sænket på alle de ejendomme, hvor det vurderes muligt og teknisk egnet til det. Vi vil samtidig slukke unødig belysning samt mindske driftstiderne fra energiforbrugende anlæg.

Vi har i dag over 60 erhvervsejendomme, og vi ønsker at være en ansvarlig virksomhed, der bidrager positivt til den energikrise, vi står i lige nu. Står vi sammen om at spare, håber vi på, at der er energi nok til alle.

Hvad kan jeg selv gøre?

Vi har samlet en række gode råd til, hvordan I kan spare på energien i jeres kontorlejemål. Vi er afhængige af, at I som lejere, der bruger bygningerne til daglig, hjælper os med at sænke energiforbruget. Det er både til gavn for miljøet – og pengepungen.

Sluk, sluk og sluk

Husk at slukke for alle apparater med strøm når du går hjem. Sørg for at din computer er helt slukket, når du går hjem. Gå en runde på kontoret, hvis du er den sidste der går hjem, og tjek at lyset i alle mødelokaler, skrivebordslamper eller andet elektronik ikke står tændt, når du forlader kontoret.

Mange computere, computerskærme eller fjernsyn har en strømsparende tilstand, som man kan slå til. Så sikrer man at der bruges mindst mulig strøm. Alt, der har en miljøvenlig eller energibesparende indstilling, skal skiftes over.

Når du koger vand til morgenkaffen

Kog kun den mængde som du har brug for, når du hælder vand på elkedlen til morgenkaffen eller teen. Når mælken efterfølgende skal hentes i køleskabet, så sørg for at lukke døren så hurtigt som muligt, for at spare på energien.

Radiatoren skal bruges med omhu

Husk ikke at dække ikke radiatorerne til, og så skal radiatorer i samme rum altid have samme temperatur, da det er mest økonomisk. Du bør hellere ikke placere dine kontormøbler for tæt på radiatoren, for møbler kan også hæmme fordelingen af varme i i jeres kontorlejemål.

Pas godt på varmen

Et smart trick til at holde på varmen, er at lukke dørene til de koldeste rum i jeres kontorlejemål, så ejendommens øvrige radiatorer ikke bruger unødig energi på at opvarme rummene. Brug gerne gardiner til at holde varmen inde i aftentimerne. Hvis I er mange kollegaer samlet i et rum, kan det betale sig at skrue ned for varmen på forhånd. Når mange personer samles i ét rum, stiger temperaturen helt automatisk – og gratis.

Vil du vide mere?

Vil du have råd og vejledning til, hvordan I bedste kan spare på energiregningen?
Så tøv ikke med at kontakte vores projektleder for miljø og energi, Mikkel Willard.

Fik du læst denne?

Wihlborgs indfører en række energisparende tiltag på alle ejendomme.

Ledige lejemål

Ejendomsservice

Kontakt os