Kundecases Nyheder Job Kontakt Log ind

Nyt samarbejde styrker biodiversiteten i Ballerup Kommune

Wihlborgs og Velliv har indledt et nyt naturgenopretnings-projekt.

Et fælles bidrag til naturen

Wihlborgs og Velliv har taget initiativ til et nyt naturgenopretningsprojekt i Ballerup Kommune. Målet er at fremme biodiversiteten på græsområderne ved Lautrupvang 8 og 10, hvor et samlet areal på to hektar nu bliver centrum for miljøvenlige tiltag. Projektet omfatter blandt andet regnvandsopsamling, etablering af blomsterenge og ændret naturpleje, der skal skabe bedre levevilkår for dyre- og planteliv i området. Samarbejdet mellem lokale virksomheder sikrer, at de grønne tiltag dækker flere matrikler, hvilket giver mulighed for at skabe sammenhængende levesteder.

Tommy Andersen, der er driftsleder for Wihlborgs grønne områder fortæller følgende:

"Vi ønsker at udvikle et koncept for biodiversitet og rekreativ værdi i området, og ved et samarbejde mellem flere virksomheder og matrikler opnås synergieffekter, der både har miljømæssige og økonomiske fordele. Et fælles udgangspunkt gør det nemmere at skabe sammenhængende levesteder over større arealer. Det gavner naturen og styrker biodiversiteten over et større område"

Borgmesteren bakker op

Borgmester i Ballerup Kommune, Jesper Würtzen, ser med stor tilfredshed på de initiativer, der bliver sat i værk for at fremme biodiversiteten i kommunen. Han ser projektet på Lautrupvang som en vigtig brik i kommunens samlede indsats på området.

Borgmester, Jesper Würtzen, fortæller følgende:

"Jeg er rigtig glad for at se, hvordan lokale virksomheder som Wihlborgs og Velliv er gået sammen om at skabe mere natur og biodiversitet i vores kommune. Deres indsats for at forbinde flere matrikler med grønne områder er et godt eksempel på, hvordan erhvervslivet kan bidrage til naturgenopretning. I Ballerup Kommune er vi selv godt i gang med en ambitiøs naturhandleplan, der skal sikre, at vi får endnu mere vild natur og biodiversitet til glæde for alle borgere" siger Jesper Würtzen.

Til gavn for erhvervslejerne

Foruden de miljømæssige gevinster fører naturgenopretnings-projektet klare fordele med sig for dem, som arbejder i området.

Mikkel Willard, der er ESG-ansvarlig i Wihlborgs fortæller følgende:

"Erhvervslejerne får et område, der kan bidrage til øget trivsel og velvære. De kan bruge de grønne omgivelser til pauser, walk-and-talks og få glæde af at være i et inspirerende miljø. Derved skabes der en bedre arbejdsplads med adgang til naturen, som er bevist stressreducerende og øger kreativiteten blandt medarbejdere, fortæller Mikkel Willard"

Wihlborgskickoff 200

Synergieffekter ved samarbejder over flere matrikler

Projektet er iværksat efter en grundig naturscreening af området, der har sikret, at de rette løsninger er blevet valgt for at optimere biodiversiteten og den landskabelige værdi. Samarbejdet mellem virksomhederne gør at projektet strækker sig over flere matrikler og det ser Landskabsarkitekt Mette Bruun Yde fra MBYland som en klar fordel, hvis man skal skabe varige naturforbedringer:

"At projektet strækker sig over flere matrikler gør, at vi kan skabe lange fauna- og flora-korridorer, der styrker biodiversiteten markant ved, at forskellige arter får mulighed for at brede sig mellem grundene. Desuden laver vi mosaik-klip, hvor græsset klippes forskelligt fra gang til gang. Det er endnu et tiltag blandt mange, der skal effektivisere og fremtidssikre naturgenopretnings-projekt i Ballerup"

WIB 2401 3K
WIB 2401 4K
1 (1)

Vil du vide mere?

Læs mere om Wihlborgs' arbejde med biodiversitet på en række andre ejendomme og matrikler i sommerserien "Det vilde Wihlborgs".

Pressemeddelelse

Læs hele pressemeddelelsen her

Ledige lejemål

Ejendomsservice

Kontakt os