Wihlborgs er klar med nye grønne tiltag

Kundecases Nyheder Job Kontakt Log ind

Vi vil den grønne omstilling

Wihlborgs har fuld fart mod den grønne omstilling. Det er derfor med stor glæde, at vi nu kan præsentere vores første nye ladestandere i Herlev/Skovlunde kvarteret. De fire nye ladestandere til elbiler er placeret på vores ejendom på Mileparken 22. De er startskuddet til en større udrulning af ladestandere på Wihlborgs’ ejendomme, som vil løbe af stablen i de kommende år.

Grøn strøm til kvarteret

Wihlborgs’ ladestandere kan bruges af alle i lokalområdet. De er tiltænkt til både lejere, besøgende og udefrakommende. Størstedelen af alle ladestandere er i dag centreret omkring København, og med etableringen af de nye ladestandere hos Wihlborgs vil vi være med til at styrke infrastrukturen omkring ladestanderne. Manglende ladestandere er blandt andet én af årsagerne til, at danskerne fravælger elbilen. Hvis en grøn omstilling af bilparken skal lykkes, er en forudsætning at sikre, at der er den nødvendige infrastruktur til elbiler. Samtidig ønsker flere elbilejere at oplade deres biler på arbejdspladsen. Det er nemlig både smart og tidsbesparende at oplade elbilen, når den alligevel holder parkeret i længere tid.

”Til at starte med kører vi det som et pilotprojekt. Vores ambition er, at vi indenfor de næste tre år har rullet ladestandere ud, så alle der bor til leje i en af Wihlborgs’ ejendomme kan lade deres elbil op.”

Johan Tofte - Projektchef

CO2 neutral strøm til din el-bil

Alle kan nemt oplade deres elbil på en af Wihlborgs’ ladestandere gennem Spirii. Wihlborgs tilbyder alle sine lejere rabat ved brug af en voucherkode, som giver en særlig lav pris på 3 kr./kWh.

Når du oplader din bil hos Wihlborgs, er det udelukkende med CO2 neutralt strøm. Wihlborgs benytter sig nemlig af RECS-certificeret el, hvilket er endnu et skridt i den rigtige retning mod at opfylde vores ambitioner inden for bæredygtighed. Det betyder nemlig, at alt Wihlborgs’ elforbrug er dækket af vedvarende energi.

Vidste du at?

Transportsektoren i Danmark kommer til at udlede cirka 13 mio. ton CO2 i 2030. Det svarer til en tredjedel af Danmarks samlede drivhusgasudledninger, hvoraf vejtransporten vil stå for mere end 90%. Det er derfor afgørende, at der kommer flere grønne biler på vejene – men manglende ladestandere er én af årsagerne til, at danskerne fravælger elbilen.

Det vil vi hos Wihlborgs gerne være med til at lave om på.

Ledige lejemål

Ejendomsservice

Kontakt os