Udlejningsmarkedet kræver nye løsninger
Tårnhøje beskæftigelsestal presser ejendomsbranchen til forandring. Wihlborgs møder efterspørgslen med en omfattende renovering af Danske Banks tidligere domicil.
Markedet er vendt
Det danske ejendomsmarked oplever en markant ændring i lejerkravene. Hvor lejepriser tidligere var det primære fokus, er moderne og attraktive kontorfaciliteter nu en afgørende faktor for virksomheder.
Kravet fra markedet anno 2024 står ultraskarpt. Dialogen er flyttet fra regnearket til kvaliteten af lokalerne, siger Søren Kempf Holm, Adm. direktør i Wihlborgs. Han forklarer, hvordan højkonjunkturen og fuld beskæftigelse har skabt et skifte i markedet, hvor HR-afdelinger spiller en større rolle i beslutningerne om lokaler
Fokus skifter fra pris til kvalitet
"For bare fire-fem år siden forhandlede vi lejekontrakter med virksomhedens økonomichef, og her var den månedlige leje det vigtigste omdrejningspunkt. Det er anderledes i dag, hvor det typisk er HR-chefen, der kontakter os. Fastholdelse og tiltrækning af nye medarbejdere fylder i dag mere end nogensinde før for virksomhederne, og de har indset, at moderne og tidssvarende lokaler spiller en stor rolle i den sammenhæng," fortæller Søren Holm.
Banebrydende renovering i Glostrup
Ifølge Søren Holm vil udviklingen de kommende år skille fårene fra bukkene, og han fortæller, at man hos Wihlborgs allerede har sat massivt ind for at tilpasse sig.
"Vi har netop igangsat en komplet renovering af Danske Banks gamle domicil på Ejby Industrivej i Glostrup. På de 50.000 kvadratmeter, som lokalerne rummer, har vi været nødt til at gå alternativt til værks for at møde de ’nye’ markedskræfter. Derfor tænker vi ud af boksen og skaber et topmoderne multibrugerhus med eksempelvis stort søjlespænd, høj etagehøjde og en fælles atriumgård. På den måde laver vi et produkt, som gør, at virksomhederne har lyst til at flytte deres folk ind i det"
Ændringer på vej – især i København
Ifølge Hans Thor Andersen, forskningschef på Aalborg Universitet, vil udviklingen fortsætte. Flere arbejdspladser vil flytte væk fra bykernen, især i takt med udbygningen af letbanen og omdannelsen af gamle industrikvarterer. Han fortæller følgende:
"Fremover vil højkonjunkturen i endnu højere grad skabe massiv rift om kvalificerede medarbejdere, og de virksomheder, der vil lykkes med at holde på og tiltrække nye medarbejdere, skal opprioritere de gode forhold yderligere. Det gælder ikke kun løn, men i særdeleshed også at skabe en god stemning og atmosfære på arbejdspladsen, så det er rart at komme der,"
Ifølge forskningschefen vil den fremtidige byudvikling, spille massivt ind på virksomhedernes valg af kontorfaciliteter og placeringen heraf.
"Mange virksomheder er i dag beliggende i centrum af store byer som København, Aarhus og Aalborg i Danmark, men det kommer til at ændre sig. Alderen på befolkningssammensætningen i byerne vil stige indenfor de næste 5-10 år, og det vil føre til, at flere arbejdspladserne rykker længere væk fra byerne. Især København kommer med letbanens udbredelse i de kommende år til at servicere især gamle industrikvarterer udenfor byerne. Disse områder er allerede nu er under omdannelse til noget andet, og her vil forstæder med egen togstationen have ekstraordinært gode muligheder for at tiltrække nye arbejdspladser," siger Hans Thor Andersen.
Moderne kontorer skal lokke medarbejderne tilbage
At flere danskere i tiden efter coronapandemien arbejder hjemme en eller flere dage om ugen, skubber ifølge Søren Kempf Holm yderligere til tendensen.
"Mange virksomheder arbejder i dag aktivt på at nedbringe mængden af hjemmearbejde. Det gør man ikke fra den ene dag til den anden, og skal man lykkes med det, skal der blandt mange andre tiltag stilles kontorfaciliteter til rådighed, som er både hyggelige og behagelige at være i. Set i det lys søger mange efter moderne og tidssvarende lokaler, som led i at lokke de ansatte tilbage på arbejdspladsen,"
Fik du læst denne?
Wihlborgs er startet på renoveringen af Danske Banks gamle domicil på Ejby Industrivej.