Kundecases Nyheder Job Kontakt Log ind

Nye og effektive arbejdsgange hos CHRETO ApS

I mødet med os bliver ambitioner til virkelighed

En ny start på Slotsmarken

Wihlborgs vil gerne være med til at skabe nye muligheder for laboratorievirksomheder på vores ejendomme. Biotekvirksomheden CHRETO ApS er de første til at få omdannet et kontor til laboratorie - og resultatet er ikke til at tage fejl af. Både CHRETO ApS og Wihlborgs er meget tilfredse med resultatet. Vi har været forbi dem til en snak om deres nye kontor og laboratorie, og for at høre, hvad de synes om det endelige resultat.

Fra kontor til laboratorie

CHRETO ApS har tidligere boet på Wihlborgs ejendom på Lejrvej i Værløse, men de havde et stort ønske om at få et lejemål, hvor deres laboratorie var tæt på dem. Efter en god dialog med vores Kunde- og udlejningschef, Neno, fandt de lejemålet, der kunne opfylde alle deres krav og ønsker.

De har nu fået etableret et avanceret laboratorie, som ligger i forlængelse af deres kontor. De er den første virksomhed, der nyder godt af denne specialiserede løsning. At omdanne et traditionelt kontor til et fuldt fungerende laboratorium er en kompleks og teknisk krævende proces, som indebærer flere trin og involverer specialiseret ekspertise.

Et godt samarbejde

Processen med at omdanne kontor til laboratorie har indebåret en tæt dialog med CHETO ApS. Det har været yderst vigtigt at forstå de præcise krav til laboratoriets funktionalitet og udstyr, så deres arbejdsgange kunne gå op i en højere enhed. Vejen dertil har været lærerig, og vi er meget stolte over at vi har fået opfyldt CHRETO ApS' ønsker og behov.

CHRETO ApS' direktør, Jan Kyhse-Andersen, er meget enig i at ombygningen har været vellykket og fortæller følgende:

”Igennem hele processen har vi haft en god dialog med Wihlborgs håndværkere, så det samarbejde har fungeret supergodt. Vi har selv haft en arkitekt på med speciale i at bygge laboratorier og så har Wihlborgs været gode til at få hele indretningen til at gå op i højere enhed.”

ZOD02276

Lettere arbejdsgange og større effektivitet

Ombygningen har haft en markant positiv indflydelse på CHRETO ApS' daglige arbejdsgange. At kunne samle både laboratoriearbejde og kontoropgaver under ét tag har givet dem en mere effektiv arbejdsgang.

Direktør, Jan Kyhse-Andersen, uddyber med følgende:

”Det er en kæmpe fordel at have sit laboratorie lige ved siden af sin kontorplads. Vi kan gå ud og arbejde i laboratoriet, og imens det koger og bobler, så kan man lave noget andet imens. De resultater vi får ud man kan efterfølgende gå ind og skrive direkte ind i vores elektroniske laboratoriejournal. Førhen havde vi 30 minutters kørsel fra kontoret til laboratoriet, så nu er vores arbejdsdage blevet væsentligt mere effektive”

ZOD02221

Varme anbefalinger til Slotsmarken

Hvis du spørger folkene fra CRETO ApS, så er det hellere ikke sidste gang at en biotekvirksomhed flytter ind på Slotsmarken. De kan nemlig varmt anbefale, at man vælger Slotsmarken til ens nye kontor og laboratorie:

Direktør Jan Kyhse-Andersen uddyber med følgende:

"Jeg syntes det er oplagt at gøre andre selskaber opmærksom på det er en mulighed. Det kræver selvfølgelig noget grundigt forarbejde, og at man har lidt flair for det. Men vi er rigtigt glade for at bo her, og frokosten i den fælles kantine er bare tip-top."

Vil du vide mere?

Lige meget om det er kantinen eller muligheden for et nyt laboratorie, som du synes lyder spændende. Så tøv ikke med at kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med at skabe jeres nye kontorlejemål.

Ledige lejemål

Ejendomsservice

Kontakt os