Kundecases Nyheder Job Kontakt Log ind

NGG

Nordsjællands Grundskole og Gymnasium

LIVE UPDATE | 10.4.2025:


Fremdriften på NGG’s nye skolebyggeri er imponerende.
Udvendigt er vi næsten i mål med de flotte facader – murerarbejdet afsluttes lige efter påske.
Indenfor går det også stærkt: slidlag, vægge og installationer skyder frem i højt tempo.
Allerede sidst i april står det første færdige klasseværelse klar som en mock-up.

I mandags begyndte montagen af de markante trapper i de to lyse, højloftede atrier – det bliver nogle fantastiske rum med masser af "wow-effekt".

Udendørs fortsætter arbejdet med kloakering og terrænarbejderne.
Samtidig er vi ved at afslutte prøveboringerne til vores banebrydende ATES-anlæg, som bliver hjertet i skolens energieffektive varme- og kølesystem.
Om vinteren henter vi 10°C varmt grundvand op og varmer det op til 60°C med to varmepumper – om sommeren bruger vi det samme vand til at køle bygningen næsten gratis.

Og det hele drives af grøn strøm – suppleret af 400 m² solceller.
Resultatet? En bygning, der er både økonomisk i drift og ekstremt bæredygtig.

Adresse
Adresse

Christianshusvej 195, 2970 Hørsholm

Kunde
Kunde

Nordsjællands Grundskole og Gymnasium

Byggeperiode
Byggeperiode

2023-2025

Kontraktform
Kontraktform

Totalentreprise

Omfang
Omfang

11.622 m² samt tilhørende tagterrasser på 2531 m² og teknikhuse på 480 m²

Certificering
Certificering

DGNB-Guld

Bygherre
Bygherre

Wihlborgs

Arkitekt
Arkitekt

IC Arkitekter

Ingeniør
Ingeniør

Sweco

Wihlborgs skal opføre skole i Hørsholm

Hos Wihlborgs A/S har vi nogle spændende år i vente. Vi har indledt et samarbejde med Nordsjællands Grundskole & Gymnasium (NGG) om opførelsen af en topmoderne skolebygning i Hørsholm, der vil stå klar i andet halvår 2025.

Fremtidens læringsmiljø med lavt CO2-aftryk
Projektet markerer Wihlborgs' første byggeri med en certificering indenfor DNGB-standarden på guldniveau, der bygger på en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed.

Den moderne helhedsskole vil have plads til 1500 elever og ansatte, og visionen er at skabe et inspirerende læringsmiljø med fokus på fællesskabsopbygning.

05 Interiør Aula Final
06 Interiør Sportshal Final
08 Interiør Gang 2.Sal Final

"Projektet er et stort og spændende skridt i Wihlborgs’ udvikling. Vi er glade for, at NGG og Hørsholm Kommune viser os tilliden, og vi ser frem til at bidrage til et inspirerende læringsmiljø, som vi tror på er en langsigtet investering i uddannelse og fremtidens erhverv ."
Søren Holm, administrerende direktør

Unik arkitektur med plads til fællesskab
Skolebygningen bliver 11.600 kvm med tre forskudte bygningskroppe for optimering af ruminddelingen og udearealerne. Med afsæt i skolens værdisæt er den arkitektoniske vision at skabe rum som stimulerer lysten til at lære, skabe fællesskabet, kreativitet og inspiration til fysisk bevægelse.

En langsigtet investering
For Wihlborgs markerer projektet en langvarig forpligtelse til udvikling, uddannelse og samfundsværdi:

12

"Det er med stor fornøjelse, at vi nu kan tilføje et nyt skolebyggeri, som vil styrke diversifikationen af vores portefølje med en lejeaftale på 25 år. Vi er stolte af at bidrage positivt til samfundet med en robust investering, der sikrer bedre forhold for elever, undervisere og beboere i området." Johan Tofte, porteføljechef

Ledige lejemål

Ejendomsservice

Kontakt os