Vi har fået ny direktør!

Kundecases Nyheder Job Kontakt Log ind

Ny mand i spidsen

Det er med stor glæde, at vi præsenterer vores nye direktør i Wihlborgs A/S. Søren Kempf Holm er ny mand i spidsen, og tiltræder den 1. oktober 2021 som ny direktør for Wihlborgs i Danmark.

Søren Kempf Holm

Søren har i en årrække været direktør for Topdanmark Ejendomme og TK Development. Senest kommer han fra en rolle som Associated Partner for det nordtyske ejendomsselskab Robert C. Spies, hvor han har arbejdet med udviklingen af virksomhedens aktiviteter på det danske ejendomsmarked.

Søren har derfor stor erfaring med ejendomme, forretnings- og projektudvikling. Det er således en fagligt stærk profil med stor markedsviden og ledelseskompetencer, som vi har fået ombord til at drive udviklingen i Wihlborgs videre.

Ulrika Hallengren fortæller videre:

”Søren Kempf Holm er, med sin brede erfaring inden for forretnings- og projektudvikling samt sit arbejde med ejendomme i hele værdikæden, den helt rette person til at lede vores fortsatte vækst i Danmark. Vi ønsker ham en varm velkomst”

Ulrika Hallengren, administrerende direktør i Wihlborgs

En organisation og forretning i rivende udvikling

Søren Kempf Holm glæder sig til at komme i gang med arbejdet i Wihlborgs. Han fortæller følgende i forbindelse med sin tiltrædelse:

"Under Peters ledelse er Wihlborgs i Danmark etableret med en stærk organisation, nogle meget attraktive lejeprodukter og på et fundament af gode og sunde værdier. Jeg har meget stor respekt for dette arbejde, som jeg ser frem til at føre videre og dermed bidrage til, at Wihlborgs udvider sin i forvejen solide position i Øresundsregionen"

Et stort tak og farvel til Peter

Søren skal overtage roret fra Peter Ildal Nielsen, der stopper som direktør i Wihlborgs efter 25 år. Peter har siden 1996 opbygget den danske del af Wihlborgs til det professionelle ejendomsselskab, som vi er blevet i dag.

Ulrika Hallengren afslutter med følgende:

"Det er en succesrig forretning med 125 engagerede medarbejdere og 800 kunder, hvilket giver gode betingelser for fortsat vækst. Peters vækstfokus og vedholdenhed kombineret med evnen til altid at fokusere på 'den gode oplevelse', og til at omdanne ideer til konkrete tilbud til vores kunder, er jeg dybt imponeret over"

Ulrika Hallengren, administrerende direktør i Wihlborgs

Ledige lejemål

Ejendomsservice

Kontakt os