Symbiosehusene tager form og de første tegninger er klar

Kundecases Nyheder Job Kontakt Log ind

Et projekt med uanede muligheder

I foråret var Wihlborgs projekt "Symbiosehusene" blandt vinderne af Realdania og Statens Kunstfonds boliglaboratorium. Boliglaboratoriet er en konkurrence, hvor forskellige bygherrer og arkitekter udfordrer vores gængse måder at bo og tænke boliger på. Symbiosehusene var blandt de 7 vindende projekter.

Nu er de næste skridt i processen taget og de første detaljerede skitseforslag er nu klar!

Bæredygtighed, fællesskaber og dobbeltudnyttelse

Wihlborgs har med projektet givet et bud på, hvordan man kan nytænke boligbebyggelse i sammenhæng med erhvervsejendomme, med stort fokus på bæredygtighed og fællesskaber. Ved at kombinere flere funktioner i samme bygning opstår der en masse muligheder og fordele. En del af konceptet går ud på, at bolig, erhverv og taglandbrug smelter delvist sammen, så boligerne kan bruge faciliteter i erhvervsbygningen og erhvervsdelen kan bruge faciliteter på taget. Udvalgte rum i erhvervsbygningen udnyttes til delekontorer, fitness, værksteder, låneværelser, møderum/tv-stuer og andre funktioner, som kan bruges af både beboere og erhvervsfolkene.

Vi omdanner ejendom til 32.500 kvm boliger, erhverv og tagfarm

Det er Wihlborgs’ erhvervsejendom på Hørkæret i Herlev, der er projektets omdrejningspunkt. Den del af bygningen som kan blive udgangspunkt for Symbiosehusene kaldes for Kernehuset. Kernehuset er formet som et stort H, og de 27.000 m2 er fordelt på fire etager med en stor kælder. Det forventes, at facaden og de svalegange der omkranser huset skal transformeres i forbindelse med udviklingen af symbiosehusene.

Idéen bag Symbiosehusene kan danne grundlag for fremtidig udnyttelse af ledige tagarealer, både til bolig og Urban Farming, og den kan være med til at skabe liv i og på Wihlborgs’ erhvervsejendomme.

Nyt liv til landets erhvervskvarterer

Alt for mange steder står erhvervsområder isoleret og uden identitet. Vi ønsker at eksperimentere med at blande bolig og erhverv og skabe en mere spændende og levende by. Ved at bygge boliger oven på eksisterende erhvervsbyggeri udnyttes ressourcer, så både erhverv og bolig gøres mere attraktivt og kan leve i symbiose med hinanden.

Hørkær kvarteret under forvandling

Herlev Kommune er i øjeblikket ved at udarbejde en større lokalplan for området, der forventes godkendt i første halvår af 2021, hvilket åbner for muligheden for at blande erhverv og bolig. Til projektet om symbiosehusene udtaler Herlev Kommunes borgmester:

”Et projekt som Symbiosehusene vil være banebrydende for vores nye kvarter ”Herlev Hørkæret”, hvor vi ønsker at blande erhverv og bolig med Herlevs agrariske historie. Symbiosehusene sætter fokus på præcis de værdier vi ønsker at dyrke i Herlev”

Thomas Gyldal Petersen, Borgmester i Herlev Kommune.

Tak til teamet bag projektet

Projektejer | Wihlborgs A/S (v. Johan Tofte og Martin Dagnæs)
Arkitekt | URBAN POWER (v. Sara Bjelke)
Tagfarm | ØsterGro (v. Livia Urban Swart Haaland)
Ressourceingeniør | FLUX (v. Jan Holsøe)
Entreprenør | NCC (v. Morten Mølsted)
Branding | NeXT (v. Flemming Wisler)


Et stort tak skal også lyde til Realdania og Statens Kunstfond

Wb
Urbanpower (1)
Ostergro
Flux
Ncc (1)
Nxt
Realdania
Kunst

Ledige lejemål

Ejendomsservice

Kontakt os