God jul og godt nytår
fra alle os i Wihlborgs

Nyheder Bæredygtighed Job
Ledige stillinger
Kontakt
Ejendomme
Ledige lejemål Til lejere/beboere Kommende projekter Ejendomsportefølje
Kantineservice
Wihlborgs Kantiner Frokostordning Frugtordning
Mødeservice
Allerød Konferencecenter Ballerup Konferencecenter Mødepakker
Ejendomsservice
Find inspektør Nøgler/ADK Grønne arealer Vedligehold/skader
Om os
Vores projekter Vores medarbejdere Fakturering COVID-19

Endnu et år er gået

2020 går så småt på hæld, og sikke et år det har været. En pandemi gjorde sit indtog i årets første måneder, og vendte hele verden på hovedet. Det stillede store krav til vores medarbejdere, der hele vejen igennem har udvist stort gå-på-mod, viljestyrke og sund fornuft i en tid, hvor intet har været som det plejer. Vi er lykkedes med at komme rigtig godt i gennem 2020, og vi vil derfor bruge denne anledning til at mindes nogle af de gode ting, vi har opnået og oplevet i år.

Nye ansigter på Wihlborgs holdet

Vi kan se tilbage på et år, hvor vores medarbejderstab endnu engang er vokset. Vi har budt en lang række nye mennesker velkommen både i administrationen, i vores ejendomsservice og vores grønne service team, og særligt i vores kantiner. I marts måned åbnede vi vores nye produktionskøkken på Hørkær 20 og i april åbnede vi vores nye kantine på Slotsmarken, hvilket naturligt betød et velkommen til en række nye kollegaer.

De forandringer som covid-19 har medbragt, stillede krav til alle ansatte i Wihlborgs. Vores stærke fællesskab som er kendetegnet for Wihlborgs, har uden tvivl hjulpet os med at udvikle og opretholde vores virke i en usikker tid, hvor vi hele tiden har måtte tilpasse vores forretning. Det var aldrig lykkedes uden en så passioneret og kompetent medarbejderstab.

Nye ejendomme og nye kunder

Året har også bragt en masse nye spændende kunder og erhvervelsen af to nye ejendomme. Vi begyndte året med at købe en ny ejendom på Banemarksvej 50 i Brøndby. Med det kom Milestone Systems A/S til som ny lejer. I oktober måned købte vi endnu en ny ejendom, denne gang Baldersbuen 5 i Hedehusene. Ejendommen var fuldt udlejet til GSV Materieludlejning, der har underskrevet en ny 10-årig lejeaftale med Wihlborgs, der gælder fra den 1. januar 2021.

Selvom covid-19 kom væltende ind over landet i løbet af foråret, lykkedes vi med at få lukket en lang række aftaler, hvor der både var nye og gamle lejere i spil. De nye lejere er blandt andet at finde i Ballerup, hvor Danbred flytter ind på Borupvang 5 og hvor Hexagon flytter ind på Borupvang 2. Blandt årets andre aftalepartnere har vi desuden: Epos, Saint-Gobain, Husqvarna, Sedwick Leif Hansen, Pascal, Capmon, Forsvaret, NTI og Four Dimensions.

Kvarterudvikling, bæredygtighed og nye projekter

2020 blev året, hvor der for alvor blev sparket gang i vores arbejde med kvarterudvikling i de områder, hvor vores ejendomme er placeret. Vi deltager blandt andet i Realdania og Statens Kunstfonds boliglaboratorium med projektet; Symbiosehusene. Her giver vi vores bud på, hvordan man kan nytænke boligbebyggelse i sammenhæng med eksisterende erhvervsbyggeri, med stort fokus på bæredygtighed og fællesskaber. Vores projekt bliver udvalgt som en af de syv vindere, og vi glæder os til at følge arbejdet med symbiosehusene i 2021.

Udover arbejdet med kvarterudviklingen, har året også stået på udrulning af el lade standere på vores ejendomme, etablering af solceller og arbejdet med optimering af energimærket. I 2021 kommer vi til at fortsætte vores arbejde med at optimere vores energiforbrug, og derved mindske CO2-udledningen fra vores ejendomme.

Nyt Wihlborgs univers

Da vi vendte tilbage fra sommerferien gik vi i luften med vores nye hjemmeside. Vi har skabt et helt nyt univers, der imødekommer vores ambition om at være synlige og let tilgængelige for vores kunder og lejere. Vi har nu gjort det endnu tydeligere at finde informationer om vores ejendomme og vores ledige lejemål. Samtidig har vi tredoblet vores antal af besøgende på vores hjemmeside, siden at den gik live.

Et par måneder efter gik vores længe ventede intranet i luften, samtidig med at vi endnu engang blev certificeret Great Place to Work. Nu er vi i årets sidste måned, december, og vi har endelig fået godkendt vores nye logo af patentstyrelsen. Vi glæder os til at fortsætte arbejdet i 2021, hvor vi kommer til at præsentere vores nye logo og visuelle identitet.

Vi ses i 2021!

2020 har været et specielt år på både godt og ondt. I Wihlborgs glæder vi os til tage hul på 2021, hvor vi går en masse spændende projekter i møde, og hvor vi også kommer til at få nye folk ombord på wihlborgs holdet.

Wihlborgs ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

Vi bruger cookies til at gøre din oplevelse bedre. For at overholde de nye cookielove, bedes du acceptere dette. Læs mere