Spring til indhold

Wihlborgs udvider porteføljen med opkøb i Carlsberg Byen

Wihlborgs har indgået aftale om køb af alle erhvervslejligheder i Caroline Hus, en moderne ejendom på 10.300 kvm midt i Carlsberg Byen.


Ejendommen, som er opført i 2022, rummer både kontor- og butikslokaler og ligger centralt med udsigt til Bryggernes Plads og Carl Jacobsens Have.
Erhvervelsen er en del af Wihlborgs strategi om at ekspandere i attraktive og lidt mere centrale dele af København, hvor der fortsat forventes et godt afkast og udviklingspotentiale.

Overtagelsen sker den 1. marts 2026, og købesummen udgør 370 mio. kr. Sælger er Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S. 

En solid sammensætning af lejere

Caroline Hus har allerede en stærk lejersammensætning. De fem største lejere står for cirka halvdelen af arealet og lejeindtægten: 

  • TÜV SÜD Domutech A/S
  • Nordisk Film Biografer A/S
  • Cepheo Danmark A/S
  • AstraZeneca A/S
  • B2 Impact A/S

Et nyt centralt kontorknudepunkt

Carlsberg Byen grænser op til Vesterbro, Valby og Frederiksberg og har siden 2012 gennemgået en markant transformation fra historisk bryggerikvarter til levende bydel. I dag rummer området cirka 8.000 beboere, 12.000 arbejdspladser og 11.000 studerende. 

Bydelen er kendetegnet ved høj tæthed, blandede funktioner og et aktivt byliv – samt en arkitektur, hvor historiske bygninger møder moderne kontorejendomme. Med gåafstand til både metro og S-tog er området i dag et af Københavns mest attraktive kontormiljøer, og efterspørgslen på moderne, centralt beliggende kontorer er fortsat stærk. Detailhandlen understøttes desuden af de cirka otte millioner besøgende, der forventes årligt i de
kommende år.
 

Med investeringen i Caroline Hus tager vi skridtet ind i et nyt og attraktivt område i København, hvor vi hidtil ikke har været repræsenteret. Vi ser det som en naturlig udvidelse af vores portefølje og vurderer, at området har et stabilt vækstpotentiale med forventet positiv udvikling i markedslejerne i de kommende år, siger Søren Kempf Holm, direktør for Wihlborgs A/S.

Wihlborgs-37.jpg

Læs hele pressemeddelelsen her

Wihlborgs opkøber ejendom på 10 300 kvm i Carlsberg Byen

Du kan også læse nyheden på vores svenske kollegaers hjemmeside

Klik her

Wihlborgs har været rådgivet af DLA Piper og Emcon. Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S har været rådigvet af CBRE og Gorissen Federspiel.


Fik du læst disse?

Vi er klar til MIPIM 2026!

Vi er klar til MIPIM 2026!

Vi sender et skarpt hold afsted til Cannes i marts.

Wihlborgs inviterer til reception

Wihlborgs inviterer til reception

Vi står midt i et nyt kapitel i Wihlborgs – og det vil vi gerne markere ved at åbne dørene og byde alle vores samarbejdspartnere indenfor til en hyggelig eftermiddag.

Ny porteføljechef er på plads

Ny porteføljechef er på plads

Wihlborgs ansætter ny porteføljechef med solid erfaring fra ejendomsbranchen.